Accidens

Bifortjeneste.

Afhandlet

Afgjort ved forhandling.

Agnosere

Godkende.

Aktieretten

Den ved indskuddet erhvervede andelsret (aktieret).

Allegere

Anføre, påberåbe sig.

Anbud

Tilbud.

Ange

Trangbrystethed (åndebesvær) hos heste.

Anhang

Tillæg.

Annammet

Modtaget.

Aparte

Særskilt.

Appertinentier

Tilbehør.

Approberede

Godkendte.

Ark

Kiste, skrin.

Arrestforretning

Den retshandling, hvorved der foretages arrest (midlertidig beslaglæggelse af gods i den hensigt at sikre en fordringshavers fyldestgørelse)

Bagreb

Rebet, hvormed læsset på høstvognen fastbindes bagpå.

Bankhæftelsen

En ved oprettelsen af Rigsbanken i 1813 forordnet 1. prioritet på alle faste ejendomme og tiender.

Barken, bukram,

barchent

Tykt stof af bomuld evt. med indvævet hør. Eventuelt til dynevår eller foerstof

Begreben

Nuværende omfang.

Benficarius

Embedsmand, der får brugsretten til en fast ejendom som en del af sin løn.

Besværing

Tvungen udgift eller afgift der påhviler en ejendom.

Bimpel

Lille tønde eller dunk.

Bing

Kasse el. kiste til opbevaring af mel, korn og lignende.

Biug

Byg.

Blakket

Forskellige matte, urene eller kun llidt udprægede farver f.eks. bleggul, gulbrun, sortgrå.

Brystdug

Ærmeløs undertrøje til mænd, ofte af kostbart stof. Oprindelig åben i den ene side, senere lukket fortil som en vest.

Brøst

Mangel, fejl, ufuldkommenhed ved noget.

Brøstfald

Forfald, skrøbelighed.

Bulharve

Harve hvor tænderne sidder i en træbul (tilhugget træstykke), foldharve, danskharve.

Buttel

Flaske eller trædunk.

Bæst

Dyr i almindelighed, men især anvendt om heste

Cabusse, cabuds

Skindforet mandshue syet af 4 stykker, de to bagerste så lange, at de kunne knappes ned om halsen eller slås op bag på hovedet.

Chenille

Lang og vid overklædning med bred opslagskrave og stort skulderslag.

Communiceret

Meddelt, bekendtgjort

Comparere

Møde for retten.

Datum ut supra

Givet som ovenfor.

Dejtrug

Trug, hvori man ælter dej.

Dejntrug

Trug, hvori man ælter dej.

Dependere

Afhænge af.

Deponenten

Den som afgiver forklaring.

Draf/Dravtønde

Affaldstønde til svin

Drejl

Mønstret lærred oprindelig kun fremstillet af hørgarn, nu ogå af hamp og bomuld.

Driftetrug

Trug hvori frø, gryn og lignende sigtes.

Dræt

Seletøj.

Dræt

Vognstang.

Drøftetrug

Et fladt trug, man brugte til at drøfte med, når man havde malet korn på håndkværnen. Man kastede det malede  korn gentagne gange op for vinden for at avner og støv kunne blæse fra.

Dæler dæller deller

Brædder, planker.

Endtleediget

Givet fri.

Enestegård

En enestegård er en gård, der allerede før udskiftningen lå uden for landsbyen og havde sin jord for sig selv (modsat en udflyttergård).

Entrere

Tiltræde. Indlade sig på, påtage sig, gå ind på (et forslag).

Edukation

Opdragelse.

Engelsk vindue

Lodretgående skydevindue.

Ekstraderes

Udleveres.

Eragtning

(jur) Afsigelse af kendelse. modsat egentlig dom

Eragte

Indse, skønne.

Erridspenge

Afløsning i penge af hele eller dele af hoveriet.

Evitere

Undgå

Exceperer

Gør indsigelse.

Falden

Være pligtig til.

Firsel

Tøj som væves med fire sel eller skafter. Bliver stribet.

Fjerding

Et kar på ¼ tønde rumfang.

Fjællehav

Sidefjæl i en rejsevogn, er 2½ fjæls bredde.

Flatte

Flad kurv eller kasse, hvori dejgen efter at være æltet i dejgtruget, slås op til brød.

Fodernød

Et stykke kvæg som fæsteren skulle opfodre for herremanden.

Forafskede

Aftale, vedtage, afgøre.

Fortog

Mindre grundstykke, der ligger foran eller omkring en gård eller et hus.

Frelse

Give fri.

Færdesvogn

Vogn til rejsebrug.

Færredsvogn

Vogn til rejsebrug.

Fødenød

Et stykke kvæg som fæsteren skulle opfodre for herremanden.

Føer

Sund og rask efter kælvning.

Galt

Kastreret orne.

Gangdag

Dag på hvilken der udførtes hoveriarbejde uden hest og vogn, modsat spanddag.

Gangvogn

En slags gangstol med hjul under til at sætte småbørn i.

Garnvinde/garnvindel

Redskab, hvorpå det afhaspede garn vindes i nøgler

Geret

En smallere stribe af anden farve end kroppens grundfarve, især som har en hvid streg fra lysken til ryggen.

Gilding

Kastreret handyr

Grubbegryn

Korn der er afskallet og knust til grove og runde gryn.

Grubbemel

Melaffald (af byg) fra grubningen (grovmaling); grynmel.

Grøble, grøbe

Kaste render i sur mark eller eng og sprede den opgravede jord

Gærdsel

Materialer (bevoksning med stave ris) til at lave gærde af.

Gæsteri

Pengeafgift, der erstattede fæsterens pligt til at gæste og beværte en øvrighedsperson, som kom forbi.

Halmløb/halmkurv

Stor kurv flettet af halm over et stel af vidjer.

Haspetræ

Garnvinde.

Hatteslag

En slags (mands)hætte, der var til at knappe ned over skuldrene og brystet.

Havevogn, Haugevogn

Vogn med tætte haver (vognkasse), kassevogn.

Hedetørv

Tørv skåret af det morlag, der på Jyllands heder er dannet ved formuldning (fortørvning) af hedeplanternes affaldsstoffer.

Hegle

Redskab ( til hegling af hør og hamp), bestående af et bræt med flere rækker spidse stål- eller jerntænder.

Hjemmel

Lovlig adkomst til eller besiddelse af noget.

Hjemmelspligt

En sælgers pligt til at hjemle (garantere) køberen besiddelse af, rettigheden til det købte.

Hjælm

Kornlade af tømmer (bræddelade).

Hjælmet

Heste eller kvæg som har et hvidt forhoved.

Huld

Begunstigelse.

Humlekule

En i jorden gravet kule, hvori humlerødderne nedlægges.

Hørsommelig

Hørig, lydig.

Hånddug

Håndklæde eller serviet eller lommetørklæde.

Inderst

Gift eller ugift person af landalmuen , der bor til leje hos en gaardmand eller husmand, og som (uden at have fast tjeneste hos denne) har sin egen husstand.

Insinuere

Indgive eller overlevere en skrivelse eller et dokument.

Inspector

Tilsynsførende lærer.

Inderste

Indsidder eller lejehusmand. Gammelt ord for lejehusmand.

In specie

I særdeleshed.

Jus patronatus

Kaldsret til en kirke, en privatmands ret til at besætte et præsteembede.

Jus vocandi

Kaldsret, ret til at besætte visse, især gejstlige embeder.

Kabuds

Skindforet mandshue syet af 4 stykker, de to bagerste så lange, at de kunne knappes ned om halsen eller slås op bag på hovedet.

Kaleman

Halvuldent, atlaskvævet, (oftest stribet), stof med blank overflade.

Kanape

Lang bænk eller sofa med høj ryg.

Kandebænk

Hylde eller afsats til tallerkner eller lign.

Kapiteltakst

Prisansættelse på korn og andre landbrugsvarer.

Karstol

Høj trebenet skammel, hvorpå bryggekar eller vaskebalje anbringes, når der brygges eller vaskes

Katun, Kartun, Chartun

Bomuldstøj, der oftest trykkes med brogede mønstre

Kaverer

Kautionerer.

Kersej el. kirsej

Groft, kipret, uldent stof, som især benyttes til soldatertøj.

Kirkestævne

Møde på eller ved kirkegården af sognemændene om søndagen efter kirketid, hvor der oplæses forordninger, befalinger olgn. som angår hver mand.

Kjedelring (kostring)

Ringen eller s-stykket som kedlen eller gryden hænges på sodstangen i skorstenen med.

Kjedelskede

Et redskab, bestående af to jernskinner, i den ene en krog foroven, der hænges på sodstangen (kjedelstangen); i den anden en krog forneden, hvori gryden hænger. De kan forskydes imod hinanden, altså forkortes eller forlænges ved en meget simpel mekanisme med takker.

Kjedelstang

Stangen i skorstenen hvori kjedelskeden hænger (sodstangen)

Kobbelager

Ager som er inddelt i kobler (dvs. jordstykke hvori flere personer har lige andel eller rettigheder, indgærdet jordestykke)

Kommuniceret

Meddelt, bekendtgjort

Komparent

Person der møder for en ret for at afgive forklaring, især om vidne.

Komparere

Møde for retten.

Konform

Ovensstemmende.

Kontrahere

Afslutte en kontrakt.

Kontributioner

Bidrag, ydelser.

Kontribuabelt

Skattepligtigt.

Kop

En lille beholder, der bruges til opbevaring af visse ting, især husholdningsartikler

Kovse

Bæger, skål.

Kovsken

Mindre skål eller kande (især til øl).

Kramlærred

Om købte ikke hjemmegjorte ting.

Krogkop

Vandøse, hvis skaft ender i en krog, så den kan hænges op.

Kværk

Vinklen mellem to sammenstødende huslænger.

Lad

Stænger eller brædder lagt op således, at de danner et loft eller en slags hylde, hvorpå noget kan læsses eller lægges, eller hvorpå man kan stå under et arbejde.

Lateris

Summen som skal overføres til næste side.

Latter

Lægte.

Leder

Bjælken langs jorden på bindingsværkshuse, i hvilken dokkerne er tappede. el.

Tømmerstykkerne under gulvet hvorpå gulvbrædderne hviler. el.

Tremmer i bund af seng.

Legende, lægind

Et i tøjt, bindsel og lign. indsat drejeligt led, bestående af 2 ved en bolt eller nagle forbundne metalbøjler eller ringe, som skal hindre, at tøjret snos.

Lejre, lejder, ledder

Siderne i en vognkasse, oprindelig kun når der har været tremmeværk.

Licenter

Auktion.

Lidse el. Lisse

Snoede tråde eller smalle bånd brugt til kantning af klædestykker.

Likvidation

Opgørelse, afvikling.

Loftskud

Sammenpløjet fjæleloft.

Lyngkrog

Jernredskab, der brugtes til at trække lyng ud af en fast sammensunken lyngstak.

Læder

Forlæder på vogn.

Læssestang

En stang, der lægges oven på korn- og hølæsset, snøres fast for og bag med forreb og bagreb, for at holde læsset sammen.

Læssetræ

En stang, der lægges oven på korn- og hølæsset, snøres fast for og bag med forreb og bagreb, for at holde læsset sammen.

Løsholt

De små vandrette tværstykker, som forbinder stængerne i bindingsværk.

Løb, gøre

Udføre et ærinde i en fart.

Manchettes

En særlig slags fløjl af bomuldsgarn.

Mejekrog

De høstkroge der findes på et mejetøj eller om samlingen heraf

Mensal bonde

Gård der er tillagt et præstekald.

Modest

Damevest, af let stof eller strikket, der dækker hals og bryst

Munk

En tykbuget lerdunk, især til øl eller brændevin.

Musselin

Egentlig stof fra byen Mosul ved Tigris. Løst vævet, glat stof af det fineste bomuldsgarn (batist og lignende); også om stof med påtrykte farvemønstre af fint uldgarn.

Mær

Hoppe.

Møgfjæl

Sidefjæl i en møgvogn.

Nankin(g)

Forskellige, oftest gullige bomuldstøjer, der oprindelig fremstilledes i Kina eller Ostindien.

Naver

Bor til at udbore et nav med.

Netteldug

En slags klart fint stof, der vævedes af basttaverne af hedenælde eller bomuldsstof der i udseende minder herom.

Næstleden

For nylig.

Obtenere

Opnå, få.

Ol

1 ol er fire snese atlså 20 stk.

Oliesten

Fin slibesten som inden og under brugen vædes med olie.

Omslagstermin

En ved lov eller sædvane vedtagen fast termin, i hvilken gældsforhold skal afvikles eller rente betales; betalingstermin. I Jyland i Viborg den 11. marts.

Onera

Byrder, pligter, afgifter.

Opløber

Opretstående stolpe.

Ordre

Trediemand, den til hvem overdragelsen sker.

Ore

Havre.

Otting

¹/8 tønde.

Ovns-træ

træstage, hvormed der rages op i ilden, når bageovnen varmes op.

Panele

Beklæde

Perpetuerede

Fastsatte.

Postement

Fodstykke, sokkel.

Pro Memoria

Redegørelse, Ansøgning.

Proponerede

Foreslog.

Præjudicerende

Forudfattet mening eller dom.

Prætention

Krav, fordring.

Prætekst

Påskud, foregivende.

Pyramide

Møbel (hylde, opsats og lignende) der tilspidses opefter; specielt en væghylde, der har form som en trekant; amagerhylde.

Præsens

Nærværelse.

Ratihaberet

Godkendt.

Reb

Afslået græs, der ligger i lange smalle holmsteder (spredt i store pletter på engen).

Rekognition

Afgift, der erlægges ved ejerskifte af en ejendom.

Rekvirenten

Den der kræver en fogedforretning og lignende foretaget.

Rekvisitus

Den mod hvilken en fogedforretning og lignende kræves foretaget.

Relu(i)tion

Indløsning af et pant.

Repartition

Fordeling.

Revenuer

Indtægter, indkomster.

Reverse

Dokument hvorved udstederen anerkender en modforpligtelse.

Reverserer

Forpligter til gengæld.

Ronnevæder

Væder.

Ruslæder

En slags rødgarvet læder (af kalveskind), som garves med pilebark og indgnides i vellugtende olier (og som tidligere navlig importeredes fra Rusland).

Rækker

Indretning, stativ bestående af (på en væg anbragte) vandrette tremmer, hylder og lign., hvorpå man kan anbringe (opstille, henlægge, ophænge) noget. Nu næsten kun kendt som tallerkenrække.

Rålingen

Stuehuset.

Salshus

Stuehuset.

Sen, seen

Udmalket, som ikke giver mælk længere p.gr. af forestående kælvning.

Serge, sarsche

Navn på forskellige navnlig uldne stoffer.

Siig

Lav plet på marken hvor der står vand i fugtigt vejr og om vinteren.

Sikar

Kar (med siklud i stedet for bund) hvorigennem mælk og lignenede sies.

Sildfødning

Født senere end normalt.

Simesæde

Stolesæde af sammenflettede simer, som er reb snoet eller flettet af af langhalm.

Sirts

En art bomuldstøj, især med påtrykt mønster.

Skadegæld

Gæld.

Skaftekorn

Utærsket korn, om rug, byg og havre.

Skaksengested

Himmelseng med skråt opløbende overdækning (to lodrette og to skrå stolper).

Skalle

Nøgen lyngbakke mellem kær og hede.

Skarveøkse

Økse til at skarve (false et stykke ind) med, tværøkse.

Skravl

Seletøj.

Skovsvin

Oldensvin.

Skudtørv

Tørv skåret i moser (ikke æltede tørv), som transporteres bort og tørres på en tørreplads.

Skæggemand

Stendunk med tyk, buget liv, kort hals; på halsen af de gamle eksemplarer har der været et skægget mandehoved.

Skørsav/skørtsav

Stor sav, bestående af et bredt savblad med opretstående håndtag i hver ende; skovsav

Skålpund

Pund = 496 gram .

Slet

På slaget, præcis.

Slunt

En lille del eller portion af noget, slant, rest.

Småredsel

Ydelser af småkreaturer, fjærkræ, æg m.v. af mindre værdi, som udgjorde et tillæg til landgilden. Også om ydelser beslægtet med tiende til præst og degn (småredseltiende).

Sodstangen

Stangen i skorstenen hvori kjedelskeden hænger (kjedelstangen)

Spanddage

Dage, hvor bønderne skulle stille til hoveri med et spand (to) heste og vogn og køre gødning, sten og andet. Særligt mange spanddage måtte ydes i hø- og kornhøstens tid. Bønderne måtte også stille med harve og tromle og andre redskaber til markarbejdet. I 1771 ansattes værdien af en spanddag til 24 skilling mod 12 skilling for en gangdag og 48 skilling for en pløjedag.

Specie

Gl møntfod. En specie daler svarede i slutningen af det 18. århundrede til 1¼ rigsdaler.

Spiltov

Skillerum mellem båsene.

Sportelreglementet

Reglement om afgifter i forbindelse med tinglysning, udstedelse af dokumenter og lign.

Spølkumme

Skylleskål (specielt til afskylning af tekopper i varmt vand før brugen) el. stor flad kop uden hank og underkop.

Spølskaal

Stor flad kop uden hank og underkop.

Stavtøj

Seletøj hvor skaglerne fæstes til et par krumme stave, der sammenspændes om trækdyrets hals.

Stipuleret

Fastsat.

Stjernet

Husdyr som har en hvid pandeplet (stjern).

Stokkemand

Den som sidder på samme tingbænk (stok) som bisidder, tingsvidne.

Strikmaade

Redskab med måleapparat og ridsestift, hvormed der kan ridses en linie parallel med en linie eller et plan.

Strippe

Lille stavkar med den ene stav forlænget til hank, malkespand.

Strygholt

Kort rund stang, hvormed rummål stryges.

Stræntetræ

Garnhaspe, til at vinde garn op på.

Støfte

Møgbør, Hjulbør med ender og side der danner en kasse, hvoraf indholdet kan styrtes (støftes) ud.

Superintendent

Biskop.

Svinetønde

Tønde, hvori køkkenaffald, der tjener som svineføde opsamles og henstår.

Syld

Fundament af utilhuggede sten som bindingsværket hviler på.

Sædeløb

Såløb, sædekurv.

Sælde

En kasse lavet af træ eller en kurv bundet af halm, hvori dejgen, der tages op af dejgtruget gennemæltes med frisk mel om morgenen inden bagningen; rund, lavkantet halmkurv, hvori man sigter det fine rugmel; vid, men lav halmkurv, bruges til at sigte mel over.

Sætte

(Sort) fad eller kar (af ler) til mælk.

Så

Vandkar eller mælkekar, stort med to ører, bæres på stang.

Så til halvt

Så to sammen i fællesskab.

Tabelet

Tavleformet møbel, hylde og lignende, amagerhylde, pyramide

Taljestok

Den stok, hvorpå en bymands bøderegnskab førtes ved indskæring skurer

Tappestol

Den trebenede stol, hvorpå bryggekarret sættes.

Til halvt

Om to der er sammen i fælleskab.

Tiltrøste

Med god samvittighed være overbevist om.

Timse (Haartimse)

Fin sigte, fint sold.

Tjald

Det uldne stykke i småbørns svøb.

Tommel

Fingerbøl.

Tosselet

Stof, som er vævet med 2 skafter

Trave

60 neg.

Træfang

Fællesbetegnelse for ting, redskaber af træ.

Trøste

Fordrister sig til, vover.

Tylt

12 stk.

Tægte

Afdeling i markens omdrift.

Tællestok

Den stok, hvorpå en bymands bøderegnskab førtes ved indskæring skurer

Tægtedag

Retsdag, tingdag.

Udvise

Vise en beliggenheden af noget med tilladelse til at benytte, udnytte det

Udmeldelse

Udnævnelse til at besigtige og vurdere.

Udskud

En fra en bygnings væg udskydende lavere udbygning, specielt om en udbygning hvorover bygningens tag forlænger sig ned; rummet mellem de stolper der bærer (højremmen) og ydervæggens stolper.

Udtærer

Opbruger, forbruger (helt).

Underpant

Pant i noget (fast ejendom, løsøre), der bliver i pantsætterens besiddelse, i reglen mod tinglysning af pantsætningen.

Ungnød

Ungkvæg.

Upligt

Skade, især om den skade der skete ved forhugning af skov.

Vad

Sted hvor man kan vade over å eller bæk.

Valke

Et aflangt trug med rundet og riflet bund, i hvilket et ligeledes rundet og riflet valkebræt førtes frem og tilbage over det klæde som skulle valkes (bearbejdes)  med bølgende bevægelser.

Vanhjemmel

Mangelfuld, ugyldig hjemmel; specielt om det forhold at overdragerens adkomst (ret til besiddelse) med hensyn til et ejendomsgode er mangelfuld idet f.eks. tredjemand har ejendomsret derover eller pant deri, saaledes at erhververen ikke opnår den fulde ret.

Vase

Vej lagt forhøjet over blød grund, vej bygget på faskiner.

Veg/vej

Om stof, masse: som lader sig sammentrykke, giver efter for tryk eller lignende; blød.

Veneration

Ærbødighed, højagtelse.

Ventilleret

Overvejet.

Vide

Se! som henvisning til tekst.

Vindovn

Kakkelovn hvori forbrændingen befordres ved lufttræk fra stuen, hvori den står (modsat bilæggerovn).

Viseur

En slags stueur uden slagværk.

Viseværk

En slags stueur uden slagværk.

Vognledder

Vognsider.

Vognreder

Tilbehør til vogn.

Vrat

Stedet midt på en lang ager hvor man bryder af ved pløjning eller for at så anden sæd.

Vrinsk

Hingst.

Vuf-tang

Hovtang, tang til at holde hesteskojernet med  under smedningen.

Ægt

Pligtkørsel for husbonden som en del af hoveriet. Fæsteren skulle stille med heste og vogn og foder til hestene. Han kunne dog lade sin karl køre.

Øjnet

Forsynet med små runde øjnelignende pletter eller partier.

Ørte, ørtug

10 skæpper rug, 12 skæpper byg, 20 skæpper havre

Åsæt

Vognfading, især stadsvogn. el. Plovstjært, som plovmanden holder på for at styre ploven.