Her er du: Danmark Aarhus Amt Lisbjerg sogn Simon Pedersen


Lidt om

 

Lidt om.

Jens Jensen Gamls  far er Simon Pedersen fra Lisbjerg. Jens Jensen Gaml er født den 4. november 1861, og ifølge kirkebogen for Grundfør sogn kom Simon Pedersens tilståelse først præsten i hænde den 3.januar 1862. Antagelig har han vægret sig ved at påtage sig faderskabet. Se i øvrigt Jørgensine Jensen fra Ørum.

Simon Pedersen har været gift tre gange. Sidste gang i 1908, hvor han var ca. 69 år.

Ved en gennemgang af folketællingen for Lisbjerg sogn i 1901 synes Simon Pedersen umiddelbart ikke at være bosiddende i sognet, men der er en Simon Pedersen i Lisbjerg, der har en husholderske, der hedder Kristine Olesen. Hun dør i øvrigt i 1902 og er født i Hjørring amt. Simon Pedersens fødselsdata passer ikke, men datoerne for for 1. og 2. ægteskab passer fint.  derudover står der, at han har 2 levende børn og et barn, der døde, hvilket er helt i overensstemmelse med Simon Pedersens tre børn. Af samme grund har jeg tilladt mig at tage folketællingen for 1901 med. Se kirkebogsoptegnelserne.

Simon Pedersen burde også være i folketællingen for 1906. Der er da også en Simon Pedersen, som står anført som værende født i 1832, men han bor på matrikel nummer 18, hvilket passer fint med huskøbet fra 1874. Se købekontrakt og skøde 1874.

Efter et langt og slidsomt arbejde i landbruget og som arbejdsmand dør han i 1910 og har ikke efterladt sig andet end det, der skulle dække begravelsesomkostningerne.